Samlet set er Region Hovedstaden den største arbejdsplads i regionen.
Medarbejderne skal have de bedste muligheder for udvikling, uddannelse og trivsel. Det sikrer patienter og øvrige brugere af regionens service de bedst mulige ydelser. Regionen har gode arbejdspladser. Dem skal vi fortsat udvikle, så de fortsat er attraktive.
Regionens mange arbejdspladser på hospitalerne, indenfor psykiatrien, indenfor administration og udvikling er sårbare på baggrund af den mangel på uddannet personale, der er en realitet overalt i det danske samfund. Også af denne grund skal Region Hovedstaden være i front, når det gælder vilkårene for medarbejderne. Regionen skal kæmpe for at kunne ansætte og fastholde sin andel af dygtige unge til de mange væsentlige funktioner, ikke mindst indenfor sundhedsområdet.
Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for:
- Regionens arbejdspladser skal høre til de bedste på de pågældende områder
- Medarbejderudvikling, uddannelse og trivsel skal være i top
- Region Hovedstaden skal være kendt for en god personalepolitik
- Region Hovedstaden skal føre en aktiv fastholdelses- og rekrutteringspolitik for at sikre dygtige medarbejdere til de mange jobs i regionen.