Regionens befolkning skal sikres optimale muligheder for at få forudsætninger til at bidrage til denne udvikling. En væsentlig forudsætning er uddannelse. Uddannelse er samtidig den allervigtigste forudsætning for at sikre unge lige muligheder. Flest mulig unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, og der skal indenfor regionen være adgang til og tilskyndelse til uddannelser på alle niveauer.

Manglen på uddannede fordrer, at vi prioriterer indsatsen for flere uddannelsespladser over en bred front. Region Hovedstaden skal tillige være rede til at virke for en løbende tilpasning og udvikling af uddannelsestilbuddene. På relevante områder, hvor Region Hovedstaden selv er direkte interessent, skal regionen og dens institutioner bidrage til uddannelse - fx med praktikpladser.

Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for:

  • Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
  • Flere skal have en videregående uddannelse
  • Vi vil skabe et sammenhængende uddannelsessystem
  • Vi vil gøre en særlig indsats i de områder, hvor de unge ikke kommer i gang
  • Vi vil styrke uddannelsesvejledningen.
 
 

Per Seerup Knudsen - Socialdemokraterne