Der er i regionen 32.000 borgere med sindslidelser. Det handler om nogle af de men­nesker i vores samfund, som har det allersværest. Det giver os en særlig forpligtelse. Dette gælder også indenfor børne- og ungdomspsykiatrien samt ældrepsykiatrien.

Det psykiatriske område er en af hovedopgaverne for Region Hovedstaden. Det er efter dannelsen af den nye region lykkedes at løse mange af de påtrængende opgaver, mens andre endnu forestår.

Socialdemokraterne vil løfte opgaven bedst muligt og prioritere psykiatrien i form af øgede bevillinger til området i den udstrækning regeringen åbner mulighed herfor.

Den psykiatriske indsats skal bygge på mobiliseringen og udviklingen af bedst mulig faglig ekspertise, hvori indgår kompetenceudvikling og efteruddannelse af alle personalegrupper, ligesom indsatsen skal bygge på dialog med patienter og pårørende.

Socialdemokraterne vil sikre et stærkt offentligt psykiatrisk behandlingstilbud af høj kvalitet. Psykiatrien skal tilføres ressourcer således at alle områder styrkes.Vi vil forbedre de fysiske rammer og sikre sammenhængende behandlings­forløb for den enkelte patient mellem de psykiatriske centre, distriktspsykiatrien, ud­gående teams og kommunale behandlingstilbud. Forskning og metodeudvikling skal prioriteres og formidles. Det tværfaglige samarbejde skal styrkes, og vi vil sikre mulighed for hjælp hele døgnet. Ny viden og medicin skal bru­ges konstruktivt, og vi vil arbejde for at brugerne skal leve en så normal tilværelse som muligt.

Behovet for sengepladser skal afspejle den kapacitet, der er nødvendig som følge af de forskellige lidelser, og muligheden for at færdigbehandle patienterne inden de evt. overgår til ambulant behandling eller udskrivning skal være til stede. 

Socialdemokraterne vil fremtidssikre den gode psykiatri. 

Det vil være en hovedopgave i de kommende år at realisere målsætningen i Psykiatri­planen.

Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for:

  • Et stærkt offentligt psykiatrisk behandlingstilbud
  • Rekruttering og udvikling af faglig ekspertise
  • ikre sammenhæng og behandling af høj kvalitet
  • Tæt dialog med patienter og pårørende
  • Enestuer for psykiatriske patienter
  • Indføre behandlingsgaranti
  • Mere kvalitetstid i psykiatrien mellem behandler og patient
  • Sikre sammenhæng mellem Psykiatriske Centre, distriktspsykiatrien, udgå­ende teams og kommunale behandlingstilbud
  • Omsorg, behandling og pleje i psykiatrien rykker , bl.a. med udgående teams - så tæt ud på den psykisk sy­ges hverdag som muligt.

 

 

 

 
 

Per Seerup Knudsen - Socialdemokraterne