Jeg er født i København i 1949.
Det lykkedes mine forældre at få en lille lejlighed i Scandiagade i Københavns Sydhavnskvarter og umiddelbart før, jeg skulle begynde i skole, flyttede vi til Borgmester Christiansens Gade i det samme område, eller mere præcist, til Mozarts Plads.
Det betød, at jeg kom til at gå i skole på Ellebjerg Skole i P. Knudsens Gade. Da vi startede i 1. klasse, var vi 36 elever i klassen. I det hele taget var der mange elever på skolen. Ellebjerg Skole var nemlig oprindelig beregnet til ca. 1200 elever, men udvidet til 1400. Der gik dog over 1800 elever på skolen.
I løbet af min skoletid bliver min mor valgt til skolens skolenævn og senere formand for skolenævnet. De andre i klassen syntes, at det var noget mærkeligt noget, at min mor sad i skolenævnet, og at inspektøren derfor kunne komme ind i klassen og aflevere et brev til mig, som han bad mig om at tage med hjem til min mor. For mig var der ikke noget særligt i det, idet jeg hjemmefra var vant til engagement i samfundet.
På samme tid var min far nemlig formand for den socialdemokratiske fællesvirksomhed mellem 1., 13. og 14. kreds i København.
En vinteraften efter, at jeg var begyndt i skole, spurgte min legekammerat i gården, om jeg ville med ham i DUI om aftenen. Min legekammerat, Peter Kvist Jørgensen, søn af senere statsminister Anker Jørgensen, var allerede begyndt i De Unges Idræt, Frederiksholms afdeling. Nu syntes han turen var min. Det blev indledningen til mange år i DUI. Først som ”falk”, som vi børn blev kaldt, og siden som leder og børneleder(ledernes leder).
Selvom jeg ikke var ret gammel, betød afgang af ældre ledere, at jeg som 15-årig fik ansvaret for arrangementer og ledelse af afdelingen.
Vi havde to lokaler, et i P.Sabroes Gade 7-9 og et i kælderen til P.Knudsens Gade 72. Udover at samle børn i forskellige aldersgrupper i løbet af ugen, arrangerede vi telt- og hytteture i årets løb.
Fra en sommerlejr på DUI Københavns feriested ”Stauningsminde” på Orø i Holbæk Fjord, har jeg taget et billede af de øvrige på sommerlejren. På billedet ses i baggrunden til venstre Kaj Petersen, der den gang var den eneste fuldtidsansatte i DUI, Københavnskredsen. Bagest til højre i billedet er Erling Lindegaard, der også var en af de drivende kræfter i DUI.
På dette billede ses en gruppe i lokalet på 1. sal på Ungdomshjemmet i P. Sabroes Gade. Flere af de, der er på billedet, blev senere ledere i DUI Frederiksholm.
I 1968 overdrog jeg opgaven som børneleder i afdelingen til Henrik Møller og stoppede umiddelbart indsatsen i DUI.
Det, der havde fanget min interesse, var arbejdspladsens forhold - fagforeningsarbejdet, som er beskrevet andetsteds.
Medlemskab af Socialdemokratiet hørte for mig sammen med opnåelse af valgret. Den 28. januar 1970 – kort før jeg fyldte 21 år – blev jeg derfor medlem af Socialdemokratiet. Det skulle vise sig at blive et aktivt medlemskab, idet jeg har været medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiet i Ishøj Kommune, i Vanløse i København og i Frederikssund.
I Frederikssund var jeg blevet valgt som kasserer for partiforeningen, og det var formentlig det, der var årsag til, at jeg en aften i oktober 1992 sad sammen med partiforeningens formand, Mogens Andersen og Kirsten Christoffersen fra bestyrelsen i formandens hjem i Sigerslevvester. Det var i hvert tilfælde denne aften, at jeg blev spurgt, om jeg kunne have lyst til at stille op til Amtsrådet.
Jeg gav ikke noget svar den aften, men interessen var vakt, og da jeg havde fået accept af min kone, fik partiforeningen mit tilsagn om at kandidere.
Politik kan tage al den tid, som man har til rådighed, men der skal også være tid til andet.
En særlig fritid er, når jeg er i Småland i Sverige. Jeg har nemlig haft den glæde at arve et skovbrug i Sverige. Det har jeg arvet, fordi familien har boet på grunden siden 1902. Altså i mere end 100 år.
Stedet er ren natur, og der er mulighed for at indånde ren luft, høre fuglene, opleve de øvrige dyr og ikke mindst mærke afstanden til vor travle hverdag.
At have et fritidsskovbrug er dog også et slidsomt stykke arbejde. Med maskiner, motorsav og fysisk arbejde i skoven. På den måde bliver skovbruget en modsætning til min dagligdag i Danmark.
Men uanset hvad jeg laver, er udgangspunktet min adresse på Kornvænget 205 i Frederikssund. Huset deles med Alice, som er regionsformand for Kost & Ernæringsforbundet og regionsformand for FTF Region Hovedstaden. Alt sammen om mad og madens betydning – sundhed og velvære.
Alice og jeg er gift og har tre voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra.
