Åbenhed og dialog med regionens borgere
Åbenhed og dialog med borgerne er nøgleord for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden.
Socialdemokraterne i regionsrådet er direkte valgt af borgerne, og er hver især i daglig kontakt med mange borgere.
Herudover er der i valgperioden brug for løbende inddragelse af regionens borgere i forberedelserne af regionsrådets større beslutninger. Dialog med borgerne bidrager både til, at regionsrådet kan træffe bedre beslutninger og til, at borgerne får større forståelse for regionens opgaver og ansvar.
Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for
- Fortsat afholdelse af dialogkonferencer mellem borgerne og regionsrådets medlemmer om større planer, før regionsrådet træffer beslutning
- Nedsættelse af et sundhedsbrugerråd, hvor brugerne af regionens sundhedsydelser repræsenteres af Danske Patienter, Danske Handikaporganisationer, Regionsråd Hovedstaden og tilsvarende bredt dækkende organisationer
- Fortsat udvikling af regionens hjemmeside, så denne - sammen med regionens øvrige formidling - bliver bedst mulig med hensyn til åbenhed og tilgængelig information
- Nærhed i hverdagen mellem borgere og regionsråd.